Frikadellekonkurrence 2023

Så inviteres der til frikadellekonkurence lørdag den 12-08-2023, så husk at sætte kryds i kalenderen.


Frikadellekonkurencen er en årlig tilbagevendende begivenhed, som plejer at trække mange til bjerget, og der er fyldt med glade sejler der har en hyggelig dag.


Konkurencen foregår på den måde at kaptajnen (en mand) kl 17.00 fremviser 500 gram fars for dommeren: konerne, kæresterne eller pigerne som kontrollerer at der ikke snydes med farsen. Herefter har kaptajnen en time til at fremstille 2 frikadeller som præsenteres for dommerne.


Dommerne går i denne time rundt til bådene og kontrollerer at alt går retfærdig til. der går rygter om at der her foregår bestikkelse, men dommerne udtaler at konkurrencen er hård med retfærdig.


Kl. 18.00 skal 2 frikadeller fremvises for dommerne, som herefter går i gang med at give point. der gives point efter følgende kriterier. farve, facon, gennemstegning, konsistent og smag. 


Når dommeren er færdige med deres bedømmelse, udnævnes vinderen, og der uddeles præmie til årets frikadellekonge, og nummer 1-2 og 3 får en vandrepokal.


Da vi godt ved, at det er lige så svært for kaptajnerne at vente på konkurrencen, som det er for børnene, at vente på gaverne deles ud juleaften. Bliver der fra kl. 14.00 arrangeret forskellige konkurrencer og spil.


Til slut er der fællesspisning hvor menuen er fri: men de fleste spiser frikadeller.


Alle der er medlem af klubben er velkommen, og du møder bare op. normalt er det en weekend med mange deltager så vi pakker bådene godt


Frikadellekonkurencen arrangeres af Heidi og Steen Olsen